Farvestyring fra billede til tryk
Fotografen og illustratoren er blevet den vigtigste nøgleperson
i det moderne billedworkflow og er den eneste person som kender
originalmotivets farver.
Det moderne udstyr til elektronisk billedbehandling består
af en skærm/monitor som har en optimistisk farvegengivelse,
et digitalt kamera som opfatter farver på sin egen måde,
en filmskanner som igen har sin egen karakteristik og til
slut en printer som gengiver farverne på sin personlige
måde.
Alle disse enheders personligheder skal trimmes så de taler et kontrollerbart fælles sprog og helst arbejde i et farveområde som dækker dem alle.
Det menneskelige øje kan opfatte et stort spektrum
af farver, som starter i det dybrøde hvor infrarød
ender og slutter i de hvidblå farver hvor ultraviolet
begynder.
Computerskærmen, filmen, printeren og trykmaskinen kan, selv om vi ikke opfatter det sådan i hverdagen, kun gengive halvt så mange farver og dette har givet anledning til mange problemer og diskussioner.
Monitoren har forskellige farverumsindstillinger eller farvemodeller.
Disse modeller er udsprunget af forskellige branchers særinteresse
i farvefortolkning.
Derfor har vi udarbejdet en digital leveringsvejledning som kan blive standard rygraden for mange trængsler omkring korrekte farver og filformater for den moderne fotograf og illustrator som arbejder og leverer digitalt.
Leveringsvejledningen (Se: Digital standard) består af:
A. En klar og forståelig tekst som kan ledsage alle
dine digitale leverancer.
B. Et omhyggeligt udarbejdet reference billede som kan bruges
til kontol af computerskærmen.
Teksten forklarer på en enkel måde hvorledes det forventes at man er opmærksom på kameraets og computerens farvendstillinger og arbejdsområde samt hvorledes det forventes at modtageren også kender de rette arbejdforhold. Hert forklares filformater og billedstørrelse og der er desuden en forklaring på optimal komprimering af billeder.
CMYK versus RGB
Mange filtre i Photoshop CS5 virker ikke i CMYK og billedprogrammet Adobe Lightroom2 kan slet ikke arbejde i CMYK.
Flere filtre giver bedre resultat i RGB indstilling, som f.eks. Facet og prægning.
Fil størrelsen er 25% mindre i RGB.
Udtoning af farver mod sort fungerer bedre ved først at blive udført i RGB og konverteret til CMYK bagefter.
Når der arbejdes i RGB er du ikke låst til en speciel CMYK profil, men kan konvertere til en hvilken som helst specificeret CMYK profil.
Det er langt bedre at arkivere sine billeder og dokumenter i RGB så er de mere fremtidsikret for fremtidens trykmuligheder.
Hvad er er interessant at udføre i CMYK:
Efter at have udført Uskarp Maske (USM) kan det være en fordel at tilføre USM kun til den sorte kanal i CMYK.
Ønsker du at øge detaljerne i det grønne område kan du øge kontrasten i den magenta kanal - hvis et rødt område arbejdes i den cyan kanal og for et blåt område i den gule kanal.
Omvendt kan du hvis det ønskes at gøre et rødt område mere rødt ved i kurver at reducere mængden af cyan. For et grønt emne reducer magenta og for et blåt objekt arbejdes på gult.
OBS!
Aflever aldrig et cmyk billede i lag, med mindre du har meget gode grunde til det!
Du kan risikere at påvirke mængede af trykfarve til et forkert niveau.
Når du justerer i kurver kan du holde Skifte og Æble tasten/Contr. i Win, når du klikker på et billede. Herved laver du ankerpunkter på kurven i hver af C, M, Y og K kanalerne.
På tryk er det almindeligt at skygger kun trykkes med sort farve. Mange tror at det ikke er muligt på RGB billeder i Photoshop CS5. Vælg med vandrende myrer det område som ønskes tryk med sort farve. Vælg Justeringslag/Kanal mixer fra Lag menuen. Og afkryds monokrom. Bagefter ændres biledet til Cmyk uden at sammesmelte lagene - på denne måde bliver det valgte område tryk kun med sort trykfarve.
Hvis billedet er i CMYK og du ønsker at lave et stor område til at trykke med sort trykfarve
Når du konverterer et billede til CMYK sker det ofte at en blå himmel skifter farve hen imod lilla. Vælg himlen (f.eks. med Vælg/Farveområde, Select/Color range) og reducer mængden af magenta ved hjælp af kurver. Dette giver en mere cyan agtig himmel som bliver bedst på tryk.
Hvis du er vant til at lave farvekorrektion i CMYK ved at aflæse talværdier for neutrale gråværdier kan farve paletten vær nyttig hvis du skal se hvor meget cyan der skal anvendes for neutra grå. Vælg gråskala fra palettens sidemenu. Klik og træk for at den CMY blanding som er nødvendig for gråværdi.
|