Branchestandard for digitale farver fra fotograf til tryk

Der er en branchestandard for håndtering af digitale billeder, således at billedkvalitet og farver er korrekte fra fotograf, via billedbehandler, lay-outer og videre til tryk.

Her er det samme billede vist i 3 forskellige farverum som giver 3 forskellige justeringsmuligheder for hudtone.
Har modtageren ikke forstand på kalibrering og farveindstilling kan det samme billede blive lige så forskelligt.

Hvad er rigtige farver på en computer?
For de som har arbejdet på det helt rigtige billede er det en stor skuffelse hvis billedet der blev sendt til repro ikke er det samme som des vises på en computerskærm. Det kan være alt for mørkt eller lyst eller have de helt forkerte farver, til stor ærgelse for både kunde, reklamebureau, lay-outer, fotograf og avis eller ugeblad.
Omvendt er der hos mange modtagere af billeder, det være sig reklamebureauer, dtp eller in-house afdelinger stor forskel på hvordan man arbejder for at fastholde farverigtighed og billedkvalitet frem til lay-out og tryk.
En fejl på dette område kan resultere i udskrivelse af en kreditnota af betydelig størrelse. Men overholdes nogle få enkle principper kan der let være 100% styr på denne problematik.
Allerede for et par år siden udarbejdede jeg rygraden til den tekst som nu er besluttet som fælles digital leveringsvejledning af DJFotograferne, Dansk Fotografisk Forening og Pressefotografforbundet.

Den digitale fotograf er i dag blevet en vigtig person når det djejer sig om korrekt farvestyring. Han er den eneste der kan sammenholde produktet eller motivets farver med billedet på skærmen for derefter at sende det videre til tryk.
For at få farver korrekt fra kamera til tryk er der nogle enkle spilleregler som SKAL overholdes:

A. Computerskærm/monitor som er egnet til billedbehandling.
B. Kalibrering af skærmen med jævne intervaller.
C. Omgivende lys ikke påvirker skærmens billedkvalitet.
D. Valg af standardiseret farverum i Photoshop CS4
E. At det digitale billede integrerer én af disse profiler.
F. Sammenligning af skærm med print forgår under korrekt lyskilde.

Blot én af disse betingelser brydes kan farver ikke gengives korrekt og jeg anbefaler at man overhovedet ikke arbejder med digital billedbehandling og Photoshop CS5 eller InDesign etc. på computer.

Vedr. Punkt A: Anskaf en god computerskærm beregnet til grafisk billedbehandling i prisklassen fra 5000 kr. og opefter.

Her ses farveområdet for en CRT skærm, stor trekant, sammen med farveområdet for en dårlig TFT skærm. I dag er professionelle TFT fladskærme gode til grafisk arbejde og nogle typer kan arbejde i farver svarende til fuldt Adobe RGB farverum.

Punkt.B: Kalibrering fortages med et kalibrationsværktøj som Gretag EyeOne Monitor kalibrator. Ved start af den medfølgende sofware måles skærmens lysintensitet, kontrast og farvegengivelse ud fra en international standard. Efter kalibreringen kontrolleres med et referencebillede og der kan evt. manuelt finindstilles.. Der må herefter ikke pilles ved skærmens kontrast eller farvegegivelse!

PunktC: Indfaldende sollys eller direkte lys på skærmen forringer også billedopfattelsen. Dæmpet rumbelysning af dagslystypen giver optimale arbejdsbetingelser.

Punkt D: I Photoshop CS5vælges i Farveindstillinger enten:
 Adobe RGB.
    Anbefales til bredest mulig anvendelse. Dette farverum svarer til farverne på det optimale offset tryk.
 ProPhoto RGB. Et nyt stort farverum er ProPhoto RGB som anvendes af Adobe Lightroom (Melissa RGB) og som kan tildeles ved RAW konverteringen.
 ColorMatch RGB.
    Svarer til farverne til gennemsnitligt offset.
 sRGB.
    Svarer til farverne på internettet (web)

Et nyt stort farverum er ProPhoto RGB som anvendes af Adobe Lightroom (Melissa RGB) og som kan tildeles ved RAW konverteringen i Photoshop CS5.

Her ses tre af de fire farverum. Wide gammut er det maksimale farverum for computerskærmen. Hvorfor vælge laveste fællesnævner sRGB ?

Punkt. E.
Når billedet gemmes/Save as tilkrydses fluebenet: “Integrer farveprofil” Herved kan modtageren, på sin kalibrerede skærm, åbne billedet i afsenderens farverum og præcist få gengivet afsenderens farver således som denne så dem på sin skærm.
D.v.s. at selv om modtageren har indstillet sin Photoshop CS5 til at vise farverne i AdobeRGB farverum kan andre billeder vises på skærmen i deres eget farverum f.eks. ColorMatch etc. Fuldkommen ligsom tidligere med film hvor der kunne vises både Kodak og Fuji film på den samme lyskasse.
Hvis der ikke vælges et af de fire standadiserede farverum i Photoshop CS4 arbejdes der i et lukket kredsløb og et af modtageren ukendt farverum. Dette svarer til intet farverum, derved er vurdering og justering af farverne er overladt til modtageren.

Punkt. F.
Den kalibrerede computerskærm er indstillet til 6.500 grader Kelvin og for at vurdere skærmbilledet korrekt med printet skal man anvende en lyskilde på 5000-6.500 grader Kelvin. Evt. kan anvendes den lyskasse vi før betragtede film på.
Print eller tryk kan altså ikke sammenlignes med skærmbilledet under en skrivebordslampe!

Her er referencebillede på en lyskasse med korrekt betragtningslys på 5.500 gr. Kelvin og sammenholdes med skærmbilledet. Nederst på billedet ses den røde Gatf/ Light indikator som viser om lyskilden er korrekt.

Derfor en branchestandard
Overholdes ovenævnte punkter arbejdes med en større præcision end da vi brugte film. Så enkelt er det!
Men brydes blot ét af punkterne arbejdes der ikke professionelt med grafisk billedanvendelse. Derfor en branchestandard.
Forvirringen i den grafiske branche, dtp og blandt fotografer har været stor. Mest omkring korrekt farvestyring men også omkring billedstørrelse i forhold til tryk. Filformater, kompression og transmission er også knudepunkter.
75% af alle billeder som ses gengivet på tryk er komprimeret i .jpg. Nutidens professionelle kamera er uden støj i nogen af kanalerne og kan let lave billedfiler fra 18 Mb og opefter. Jo bedre digital billedkvalitet, jo mere kan billedet komprimeres til jpg da energien i konvertering går til billeddetaljer og ikke støj i billedet. Derfor vil det samme motiv i jpg fylde mere ved 800 ISO end ved 100 ISO.
Presseudsendelser via e-mail fra internationale firmaer indeholder ofte billeder i topkvalitet på 300-900 Kb med integreret farveprofil som skal kunne trykkes i offset i A-4. Dette er kun muligt hvis man kan sit kram. Alle billeder i dag skal arkiveres i rgb som har den største tone- og farverigdom. Cmyk arkiver er snart tabu og bruges i dag kun som den sidste konvertering før det endelige tryk. Uvanen med at konvertere fra offset-cmyk til avis-cmyk og omvendt er unødvendig. Der skal vendes tilbage til det oprindelige rgb billede for specifik cmyk profil og vi ser herved i dag tryk i en kvalitet som var ukendt for 10 år siden.


Vedlæg leveringsvejledning
Den digitale standard er også besluttet for at forebygge fejl og misforståelser og jeg anbefaler at man vedlægger en pdf af den digitale leveringsvejledning sammen med alle forsendelser af billeder både som e-mail og på cd.
For yderligere at kontrollere skæmindstillinger er der fremstillet et omhyggeligt kontrolleret referencebillede i A-4. Billedet indeholder mange specielle farver og bruges til kontrol af skærmen efter kalibrering, men kan også bruges til indstilling af egen in-house printer og tryk.

Digital leveringsvejledning er åben for alle interesserede.

: