Billedstørrelse og opløsning

Billedstørrelse og opløsning betyder egentlig hvor meget information billedet indeholder.

Dette er igen afhængig af billedets højde og bredde x bit dybden.

Ofte omtales opløsningen af digitale billeder som Dpi, hvilket er forkert når det korrekte er Ppi.

Men lad os først se på hvor mange detailjer det menneskelige øje kan opfatte.
Normal læse- eller betragtningafstand er ca. 30-40 cm. Her kan selv et skarptseende øje ikke opfatte detaillier over 200 dpi (80 punkter pr. centimeter), hvilket også er opløsningen på normale farvefotografier fra fotohandleren.
Går vi yderligere et par meter væk fra billedet kan vi ikke se punkterne i en opløsning på 50 ppi.
Så skal der laves gigantforstørrelser til beklædning på en husfacade kan disse uden problemer fremstilles i en opløsning på 15 dpi eller sølle 15 punkter pr. Inch. (Eller 6 punkter pr.cm.)
På et gigantdisplay til en rockkoncert eller sportsbegivenheder opløsningen 2 Punkter pr. Inch!
Men opleves som et helt billede da publikum er mindst 20 meter væk.

Da vi skal beskrive vores billedstørrelse er der et par faktorer vi skal have præciseret:
Den fysiske størrelse af billedet måles i Inc (tommer), centimeter eller antallet af pixels i bredde og/eller højde.
Opløsningen er antallet af pixels eller dots for hver inch eller centimeter.
I den digitale verden er der 3 udtryk for opløsningen, Ppi, Dpi og Lpi, afhængig af hvert sit formål:
Ppi som er Pixels Per Inch = antallet af pixels på en Inch = 2,54 cm.
   Anvendes om opløsningen for skærmbillede,skanner,digitalt kamera og digitalt medie - Ppi er    altså en computerfunktion.

Lpi som er Lines per inch = raster "#". Anvendes til opgaver til trykkerier i CMYK. Udtrykt som    f.eks:
      - Billboards 45 Lpi
      - Avis 85 Lpi
      - Ugeblade 133 Lpi
      - Offset/brochure 150 Lpi

Lineafstanden er afstanden mellem de linier de ekelte rasterpunkters centrum er placeret på og tallet refererer til antallet pr. Inch = lpi. På denne måde skabes et syntetisk indtryk af en gråtoneskala selv om der kun arbejdes med sort (eller trykfarven) og hvidt (papiret).

OBS! Der kan anvendes:
A. Europæisk standard: Linier pr centimeter Lpc eller
B. International standard som er Lines per inch Lpi.

Lpc skal ganges med ca. 2,5 for at få Lpi!
Tilsvarende skal Lpi divideres med 2,54 for at få Lpc.

I Danmark kan opløsning beskrives i Linier pr. centimeter og for ovenævnte hedde:
    - Billboards 16 Lpc
    - Avis 34 Lpc
    - Ugeblade 60 Lpc
    - Offset/brochure 70 Lpc

Så byt ikke ved et uheld om på Lpi og Lpc!
Og husk tegnet for raster er: #

Dpi som er Dots per Inch = antallet af blækprikker pr. inch/2,54 cm typisk til printere. Ink-jet,
   sublimation, laser o.s.v.

Dpi er modtsat ppi ikke en computer funktion, men en mekanisk (print) funktion med fint kontrollerede "dots" i samme størrelse men med forskelligt farveindhold.
Nogle laserprintere kan lægge klumper af "dots" og derved simulere raster eller Lpi. Det er her det såkaldte PostScript er aktuelt.
En inkjet printer udskriver egentlig ikke rene dpi men dither/rastersimulerer eller "homogeniserer" det enklte punkt i finere omhyggeligt udregnede spredte punkter - deraf nogle ink-jet printers utroligt fine opløsning.

Hvis der er lidt forvirring kan det skyldes at i det normale grafiske fagsprog beskrives (fejlagtigt) al opløsning med Dpi hvor det korrekt bør heddde Ppi frem til indlæsning af de separerede trykplader.

Som tommelfingerregel skal man altid arbejde i 300 Ppi, hvorimod hvis man arbejder i et lukket kredsløb på en avis godt kan nøjes med 150-200 Ppi, hvis billederne kun er til dette formål.

300 dpi/ppi er til 49-80 linier raster (Offset tryk) hvis der måles i cm (Lpc) eller 133-150 Lpi
150 dpi/ppi er til 28-48 linier raster (Avis tryk) hvis der måles i cm (Lpc) eller 65-85 Lpi

Hele kunsten i korrekt konvertering af digitale billeder til tryk går ud på at have 3-4 pixels til hvert enkelt rasterpunkt.

Da ikke alle har styr på hvor stor en opløsning der skal anvendes til de forskellige formål, er der ofte i aviser set billeder i så lav opløsning, at de enkelte pixels kunne ses som "savtakkede" kanter på (billedets konturer.
Omvendt ses ofte fotografer og billedbehandlere arbejde med alt for store billeder, i den tro at de får et skarpere resultat og i den mening at et billede på 70 Mb er skarpere end et på 7 Mb.

Det er det ikke! - Det afhænger helt og holdent af hvad billedet skal bruges til!

Det er således heller ikke noget "mesterværk" at sende et billede på 90 Mb til en helsidesannonce i et offsettrykt ugeblad - tværtimod er det til stort besvær og giver unødvendigt ekstra arbejde at få den store fil åbnet i Photoshop CS3 for derefter at sætte den ned til den korrekte størrelse for slutanvendelsen.

Opsummering:

Ppi = Pixels Per Inch.
Dpi = Dots Per Inch
Lpi = Linier Per Inch

BILLEDOPLØSNING 2

Dpi eller Ppi?

 Dpi og Ppi er ikke det samme! - udtrykket Dpi bør forsvinde og i stedet siges Ppi.

 Alle betegner også deres digitale kamera som f.eks. et 6 MegaPixels kamera og ikke som et 6 MegaDot kamera.

 Landmanden afregner til mejeriet sin mælk i kilo men slutbrugeren køber mælk i liter.  Det vil nok være lidt underligt hvis man bad om et kilo mælk hos sin lokale købmand.

Så enhedsforvirring kan der være i mange brancher også i vores egen omkring Dpi og Ppi.

 I den digitale verden betegnes opløsningen for digitale billeder af de fleste ofte af fejlagtigt som Dpi.

 Udtrykket Dpi er et gammelt efterslæb fra den grafiske industri som jo engang sad med al konverting af billeder på film og processerne frem til tryk.

I dag er den grafiske industri kompetent ansvarlig for trykmaskinerne. Det kan være dybtryk, rotationsoffset, bogtryk og ofte også ink-jet printere i storformat.

 Dpi betyder Dot Per Inch, eller ”klatter”per inch og tilhører derfor hele den proces som arbejder med klatter d.v.s. faktisk kun ink-jet printere.

 De første digitale kameraer var miniflatbedskannere som blev monteret bag på et studiokamera og i næsten alle datidens billedprogrammer fra den første Photoshop, PhaseOne, FotoStationImacon etc. blev opløsningen betgnet i Dpi og det er ikke mere end et par år siden at FotoStation og Imacon endelig ændrede opløsningen til det korrekte Ppi.

 Ppi betyder Pixels Per Inch som betegner den elektroniske enhed som et digitalt billede reelt består af i det digitale kamera,  skanneren,  på hukommelseskortet,  harddisken, CD/DVD, hjemmesider og e-mails.

 Fotograferer du digital fotograferes blot med en lynhurtig regnemaskine som er koblet op til 6 millioner (i et 6 Mp kamera) gammeldags lysmålere. Hver pixel er en lysmåler.

 En farve billedpixel består af 9 tal.

Rød,  Grøn og Blå og med styrken for hver  (Et tal fra 0-255) samt X+Y koordinaterne for den pågældende billedpixels placering i billedet.

Et Greyscale billede består af 3 tal Rød, Gøn og Blå med samme tal samt X+Y koordinaterne for pixelplacering. Det er derfor Greyscale kun fylder 1/3 i størrelse af et farvebillede.

 På computereskærmen  er det skærmpixels i heholdvis Rød, Grøn og Blå,  En billedpixel består altså af 3 skærmpixels. (Er du forvirret, så tag den igen)

 Omsætningen fra Ppi til Dpi er ikke helt ligegyldig da de fleste kameraer  i dag fotograferer i 300 Ppi, men ink-jetprintere printer i 1440 eller 2880 Dpi hvor printere selv via printersoftwaren oversætter fra Ppi til Dpi. Så en billedsopløsning på 250-300 Ppi er optimal og giver ingen væsentlig forskel ved et slutprint på 2880 Dpi.

 Ved at holde fast i udtrykket Pixels Per Inch har man også nemmere ved at forholde sig til at man i det digitale billede arbejder i ”firkanter” og ved hvor mange der skal til for at de ikke ses når der trykkes i Dpi eller i med de rasterpunkter som anvendes til f.es. offsettryk.

 I dyb- eller offsettryk anvendes raster som ligger på lige rækker i varierende størrelser.

Afstanden mellem disse rækker er afhæging af papirets overflade da de våde trykklatter spredes (kaldet punktbredning) lidt i papiret inden de tørrer.

Afstanden mellem rasterrækkerne kaldes Lpi, Lines Per Inch eller Lines Per Centimeter.

 Oversættelsen af det digitale billedes firkantede pixels til rasterklatterne er vigtig ,da én ”firkant”er for lidt til et rasterpunkt.  Det optimale er 1,2 til 2 Pixels per rasterpunkt.

 

Så helt korrekt har vi 3 enheder.

 

Ppi for alle elektroniske billeder.

Dpi er vores ink-jet printere. (Og det faktisk kun her vi bruger Dpi)

Lpi/Lpcm er billeder til trykkeri

 

Nu er tiden kommet til at arbejde for at sige Ppi om opløsning, da vi i de kommende år mere og mere vi vil anvende billeder i elektronisk form på Web, Mobile enheder, PDA og LCD panelskærme o.m.m.

I Photoshop CS2 kan du i Help - Resize image finde en beregningsmotor som omregner billedet til trykstørrelse.

I Photoshop CS4 og CS5 ligger denne funktion i "Auto" knappen når du vælger "Image size".


Tips & Tricks
   Branchestandard
   Billedstørrelse og    opløsning
   Det digitale kamera
   Skannere
   Filformater
   HDR
   Working smart
   Farvetilstande i Photoshop CS5
   
Vagn-Ebbe Kier Bodenhoffs Plads 1, 1430 København K Telefon: 2628 0082 E-mail: kier@kierphoto.com