|
Billedstørrelse og opløsning
Billedstørrelse og opløsning betyder egentlig hvor meget information billedet indeholder.
Dette er igen afhængig af billedets højde og bredde x bit dybden.
Ofte omtales opløsningen af digitale billeder som Dpi, hvilket er forkert når det korrekte er Ppi.
Men lad os først se på hvor mange detailjer
det menneskelige øje kan opfatte. Normal læse- eller betragtningafstand er ca. 30-40 cm. Her kan selv et skarptseende øje ikke opfatte detaillier over 200 dpi (80 punkter pr. centimeter), hvilket også er opløsningen på normale farvefotografier fra fotohandleren.
Går vi yderligere et par meter væk fra billedet
kan vi ikke se punkterne i en opløsning på 50
ppi.
Så skal der laves gigantforstørrelser til beklædning
på en husfacade kan disse uden problemer fremstilles
i en opløsning på 15 dpi eller sølle 15
punkter pr. Inch. (Eller 6 punkter pr.cm.)
På et gigantdisplay til en rockkoncert eller sportsbegivenheder
opløsningen 2 Punkter pr. Inch! Men opleves som et helt billede da publikum er mindst 20 meter væk.
Da vi skal beskrive vores billedstørrelse er der et
par faktorer vi skal have præciseret:
Den fysiske størrelse af billedet måles i Inc
(tommer), centimeter eller antallet af pixels
i bredde og/eller højde.
Opløsningen er antallet af pixels eller dots for hver
inch eller centimeter.
I den digitale verden er der 3 udtryk for opløsningen,
Ppi, Dpi og Lpi, afhængig af hvert
sit formål:
Ppi som er Pixels Per Inch = antallet af pixels på en Inch = 2,54 cm.
Anvendes om opløsningen for skærmbillede,skanner,digitalt
kamera og digitalt medie - Ppi er altså
en computerfunktion.
Lpi som er Lines per inch = raster "#". Anvendes til opgaver til trykkerier i CMYK. Udtrykt som f.eks:
- Billboards 45 Lpi
- Avis 85 Lpi
- Ugeblade 133 Lpi
- Offset/brochure 150 Lpi
Lineafstanden er afstanden mellem de linier de ekelte rasterpunkters
centrum er placeret på og tallet refererer til antallet
pr. Inch = lpi. På denne måde skabes et syntetisk
indtryk af en gråtoneskala selv om der kun arbejdes
med sort (eller trykfarven) og hvidt (papiret).
OBS! Der kan anvendes:
A. Europæisk standard: Linier pr centimeter Lpc eller
B. International standard som er Lines per inch Lpi.
Lpc skal ganges med ca. 2,5 for at få Lpi!
Tilsvarende skal Lpi divideres med 2,54 for at få Lpc.
I Danmark kan opløsning beskrives i Linier pr. centimeter
og for ovenævnte hedde:
- Billboards 16 Lpc
- Avis 34 Lpc
- Ugeblade 60 Lpc
- Offset/brochure 70 Lpc
Så byt ikke ved et uheld om på Lpi og Lpc!
Og
husk tegnet for raster er: #
Dpi som er Dots per Inch = antallet af blækprikker pr. inch/2,54 cm typisk til printere. Ink-jet,
sublimation, laser o.s.v.
Dpi er modtsat ppi ikke en computer funktion, men en mekanisk (print) funktion med fint kontrollerede "dots" i samme størrelse men med forskelligt farveindhold.
Nogle laserprintere kan lægge klumper af "dots"
og derved simulere raster eller Lpi. Det er her det såkaldte
PostScript er aktuelt.
En inkjet printer udskriver egentlig ikke rene dpi men dither/rastersimulerer
eller "homogeniserer" det enklte punkt i finere
omhyggeligt udregnede spredte punkter - deraf nogle ink-jet
printers utroligt fine opløsning.
Hvis der er lidt forvirring kan det skyldes at i det normale
grafiske fagsprog beskrives (fejlagtigt) al opløsning
med Dpi hvor det korrekt bør heddde Ppi frem til indlæsning
af de separerede trykplader.
Som tommelfingerregel skal man altid arbejde i 300 Ppi, hvorimod hvis man arbejder i et lukket kredsløb på en avis godt kan nøjes med 150-200 Ppi, hvis billederne kun er til dette formål.
300 dpi/ppi er til 49-80 linier raster (Offset tryk) hvis
der måles i cm (Lpc) eller 133-150 Lpi
150 dpi/ppi er til 28-48 linier raster (Avis tryk) hvis der
måles i cm (Lpc) eller 65-85 Lpi
Hele kunsten i korrekt konvertering af digitale billeder
til tryk går ud på at have 3-4 pixels til hvert
enkelt rasterpunkt.
Da ikke alle har styr på hvor stor en opløsning
der skal anvendes til de forskellige formål, er der
ofte i aviser set billeder i så lav opløsning,
at de enkelte pixels kunne ses som "savtakkede"
kanter på (billedets konturer.
Omvendt ses ofte fotografer og billedbehandlere arbejde med
alt for store billeder, i den tro at de får et skarpere
resultat og i den mening at et billede på 70 Mb er skarpere
end et på 7 Mb.
Det er det ikke! - Det afhænger helt og holdent af
hvad billedet skal bruges til!
Det er således heller ikke noget "mesterværk" at sende et billede på 90 Mb til en helsidesannonce i et offsettrykt ugeblad - tværtimod er det til stort besvær og giver unødvendigt ekstra arbejde at få den store fil åbnet i Photoshop CS3 for derefter at sætte den ned til den korrekte størrelse for slutanvendelsen.
Opsummering:
Ppi = Pixels Per Inch.
Dpi = Dots Per Inch
Lpi = Linier Per Inch
BILLEDOPLØSNING 2
Dpi eller Ppi?
Dpi og Ppi er ikke det samme! - udtrykket Dpi bør forsvinde og i stedet siges Ppi.
Alle betegner også deres digitale kamera som f.eks. et 6 MegaPixels kamera og ikke som et 6 MegaDot kamera.
Landmanden afregner til mejeriet sin mælk i kilo men slutbrugeren køber mælk i liter. Det vil nok være lidt underligt hvis man bad om et kilo mælk hos sin lokale købmand.
Så enhedsforvirring kan der være i mange brancher også i vores egen omkring Dpi og Ppi.
I den digitale verden betegnes opløsningen for digitale billeder af de fleste ofte af fejlagtigt som Dpi.
Udtrykket Dpi er et gammelt efterslæb fra den grafiske industri som jo engang sad med al konverting af billeder på film og processerne frem til tryk.
I dag er den grafiske industri kompetent ansvarlig for trykmaskinerne. Det kan være dybtryk, rotationsoffset, bogtryk og ofte også ink-jet printere i storformat.
Dpi betyder Dot Per Inch, eller ”klatter”per inch og tilhører derfor hele den proces som arbejder med klatter d.v.s. faktisk kun ink-jet printere.
De første digitale kameraer var miniflatbedskannere som blev monteret bag på et studiokamera og i næsten alle datidens billedprogrammer fra den første Photoshop, PhaseOne, FotoStationImacon etc. blev opløsningen betgnet i Dpi og det er ikke mere end et par år siden at FotoStation og Imacon endelig ændrede opløsningen til det korrekte Ppi.
Ppi betyder Pixels Per Inch som betegner den elektroniske enhed som et digitalt billede reelt består af i det digitale kamera, skanneren, på hukommelseskortet, harddisken, CD/DVD, hjemmesider og e-mails.
Fotograferer du digital fotograferes blot med en lynhurtig regnemaskine som er koblet op til 6 millioner (i et 6 Mp kamera) gammeldags lysmålere. Hver pixel er en lysmåler.
En farve billedpixel består af 9 tal.
Rød, Grøn og Blå og med styrken for hver (Et tal fra 0-255) samt X+Y koordinaterne for den pågældende billedpixels placering i billedet.
Et Greyscale billede består af 3 tal Rød, Gøn og Blå med samme tal samt X+Y koordinaterne for pixelplacering. Det er derfor Greyscale kun fylder 1/3 i størrelse af et farvebillede.
På computereskærmen er det skærmpixels i heholdvis Rød, Grøn og Blå, En billedpixel består altså af 3 skærmpixels. (Er du forvirret, så tag den igen)
Omsætningen fra Ppi til Dpi er ikke helt ligegyldig da de fleste kameraer i dag fotograferer i 300 Ppi, men ink-jetprintere printer i 1440 eller 2880 Dpi hvor printere selv via printersoftwaren oversætter fra Ppi til Dpi. Så en billedsopløsning på 250-300 Ppi er optimal og giver ingen væsentlig forskel ved et slutprint på 2880 Dpi.
Ved at holde fast i udtrykket Pixels Per Inch har man også nemmere ved at forholde sig til at man i det digitale billede arbejder i ”firkanter” og ved hvor mange der skal til for at de ikke ses når der trykkes i Dpi eller i med de rasterpunkter som anvendes til f.es. offsettryk.
I dyb- eller offsettryk anvendes raster som ligger på lige rækker i varierende størrelser.
Afstanden mellem disse rækker er afhæging af papirets overflade da de våde trykklatter spredes (kaldet punktbredning) lidt i papiret inden de tørrer.
Afstanden mellem rasterrækkerne kaldes Lpi, Lines Per Inch eller Lines Per Centimeter.
Oversættelsen af det digitale billedes firkantede pixels til rasterklatterne er vigtig ,da én ”firkant”er for lidt til et rasterpunkt. Det optimale er 1,2 til 2 Pixels per rasterpunkt.
Så helt korrekt har vi 3 enheder.
Ppi for alle elektroniske billeder.
Dpi er vores ink-jet printere. (Og det faktisk kun her vi bruger Dpi)
Lpi/Lpcm er billeder til trykkeri
Nu er tiden kommet til at arbejde for at sige Ppi om opløsning, da vi i de kommende år mere og mere vi vil anvende billeder i elektronisk form på Web, Mobile enheder, PDA og LCD panelskærme o.m.m.
I Photoshop CS2 kan du i Help - Resize image finde en beregningsmotor som omregner billedet til trykstørrelse.
I Photoshop CS4 og CS5 ligger denne funktion i "Auto" knappen når du vælger "Image size".
|