 |

Digital leveringsvejledning
Opløsning: 300 Ppi
Farverum: AdobeRGB (1998)
Filstørrelse: 15-25 Mb eller som aftalt.
Filformat: TIF
Komprimering: Som udgangspunkt komprimeres billedet ikke,
men efter aftale mellem leverandør og modtager, kan man uden
tab enten komprimere med zip eller lzw i TIF formatet.
Man kan også efter aftale vælge at komprimere i bedste (min.
kvalitet 9) jpg-komprimering. Bemærk at korn/støj giver dårlig
komprimering og at det kvalitetstab man har i jpg ikke kan genskabes.
Dette kvalitetstab kommer altid i JPG, men hvis JPG-komprimeringen
udføres i en god kvalitet er tabet for det meste ubetydeligt.
Fil-indhold: Path, alfa channels etc. er interne arbejdsredskaber,
der ikke bør findes i filer leveret eksternt. Undtaget er dog
"Clipping path" til fritlægning eller alfa kanaler til special
brug.
UnSharp Masking: Tilføj ingen eller kun lidt USM, da
dette bedst gøres som det sidste før endelig anvendelse af billedet.
Info:
I fil info skrives fotografnavn med Efternavn Fornavn (uden komma). Evt. Billedbureau, emne/begivenhed/sted, hvem/hvad er på billedet/optagelsesdato - eller andre informationer og rækkefølge som aftalt. (I Photoshop CS5 skrives all oplysningerne i Caption/Billedtekst af hensyn til forskellige billeddatabaser.)
ICC-profil: Husk altid at integrere ICC-profil når du
gemmer billedet.
RGB/CMYK: Bedste kvalitet i konverteringen til CMYK opnås
når man kender slutbrugen af et billede - herunder har adgang
til den relevante ICC-profil. Levering i RGB er udfra ønsket
om høj kvalitet, også i CMYK-ningen. Et godt digitalt billede
har en god farvedybde og er farvekorrigeret udfra originalmaterialet.
Farvekorrektion foretages bedst I 12-16 bit pr. farve.
Udveksling af filer: Mac, PC og UNIX ser filer og deres
navne forskelligt. Brænd altid CD-er i ISO 9660-formatet eller
Multi-format, giv altid filen efternavn efter fil-formatet (kan
gøres automatisk i Photoshop CS3). Skriv altid fil navne med småt,
brug aldrig navne over 26 karakterer og brug aldrig " (citationstegn),
"mellemrum" eller > < \ / ; : * samt æ ø å eller lignende i filnavne
som du skal udveksle med andre
Digitale forudsætninger
For sikkker styring af kvalitet forudsættes det altid, at både
kunde og leverandør arbejder i kalibreret work-flow. Fotografen
bør fralægge sig ethvert ansvar for følger af at en kunde behandler
et billede i et u-kalibreret system.
Monitor: Skal være egnet til billedbehandling og jævnligt kalibreret med monitor kalibrator til: Windows og Mac med fremmed skærm: 6.500 °K, Monitor gamma 2.2
Enhver kalibrering bør visuelt verificeres ved sammenligning med et kendt billede. Omgivende lys må ikke påvirke skærmens billedkvalitet. Korrekt vurdering af fotos/print og tryk foretages ved en lyskilde på 5000-6.500 °K. (I Photoshop CS5 Hjælp ses en vejledning - Oprettelse af et arbejdsmiljø/Creating a viewing enviroment for color management)
Tips! Som god billedstørrelse til A-4: 3500 Pixels på længste led uanset opløsning.
|
 |
 |